Joha uldundertøj til voksne

Posted: Sep 12 2015

Hvis du også går og småfryser i det danske vinterhalvår - (og sommerhalvår) - så kan jeg virkelig anbefale at bruge en uldundertrøje. Og det er ikke kun hvis du fryser. Du vil nemlig hurtigt opdage og værdsætte den komfort det giver at have uld inderst mod huden i varme og kulde. Huden er vores største sanseorgan, og uldens temperatur- og fugtregulerende egenskaber øger dit daglige velvære.

Uldens struktur indeholder masser af bittesmå luftlommer som optager og holder på kroppens varme. Dette giver en god, isolerende effekt samtidig med at fugten transporteres væk fra kroppen og huden kan ånde. Derfor kan uldundertøj bruges året rundt. 

Joha har et lækkert sortiment af uldundertøj til kvinder, og man kan mærke deres mange års erfaring og knowhow i uldundertøj til børn. Det er lækre kvaliteter i uld og uld/silke og alt kan vaskes i maskine på uldprogram. Johas uldundertøj er mulesing fri og mærket med EUs ecolabel.

Især er Johas chemiser et hit - de tynde stropper gør at du kan have en uldundertrøje på under en hvilken som helst top uden at den ses. 

 

I den blå og sorte serie har vi både langærmet bluse og leggings og det udgør fortrinligt nattøj til kolde vinternætter, og det kan også fint fungere som skiundertøj eller yogatøj.

       

Vi fører uldundertøj til kvinder fra størrelse small - x-large. Se hele vores sortiment af uldundertøj fra Joha til kvinder.

 

Comments

Skriv en kommentar.

Alle kommentarer til bloggen bliver læst inden de bliver lagt op.