Sådan vælger du den rigtige køredragt i uld

Posted: Oct 27 2016

Køredragten er et meget brugt stykke tøj hos spædbørnsfamilier, og der er flere gode overvejelser at gøre sig omkring at vælge den rigtige dragt. Se uldbørns store udvalg af køredragter her.

En uldkøredragt er utrolig brugbar, og mange familier fortæller, at det er den beklædningsdel de nødigst ville undvære: Køredragten dækker hurtigt hele barnet og den varme uld giver isolation og åndbarhed. En uldkøredragt bruges til transport i bæresele, bil, barnevogn og ladcykel og givetvis endnu flere. Køredragten er desuden rigtig god til at sove udendørs i.

Når du skal vælge jeres uldkøredragt er der her nogle gode spørgsmål at tage stilling til: Hvor skal køredragten bruges? Hvilken type uldmateriale passer os bedst? Skal der være hætte på? Knapper eller lynlås? Skal der være ombuk ved hænder og fødder?

Materialevalg.

Køredragter i uld findes primært i materialerne uldfleece, kogt uld og uldfilt.

Uldfleece er meget blødt og varmt og kan indeholde millioner af de små luftlommer som sidder på uldfibrene og giver en isolerende effekt. "Ulempen" ved uldfleece er at ulden kan pile (fnulre) mere. Dette er helt naturligt og uundgåeligt ved et naturprodukt som uld. Kogt uld bruges i Disanas køredragter. Her er ulden varmebehandlet og har en tættere overflade som både er mere vindtæt og vandskyende. En køredragt i kogt uld er lidt stivere i strukturen men stadig dejlig blød og uden krads.

Uldfilt er ofte et blandingsprodukt af uld og bomuld. Kvaliteten er her, at filtet gør ulden lidt mere vindtæt. Det er ikke særlig tykt, så hvis det er koldt er det godt med et ekstra lag under. Uldfilt er ikke kradsefrit, men da materialet ikke sidder inderst mod kroppen er det af mindre betydning.

Hætte eller ej. De fleste som har en køredragt med hætte er glade for hætten og bruger den ofte. Selvom man har en køredragt med hætte skal man være opmærksom på at bruge en lille hjelm under hætten, så det slutter helt tæt. Hvis barnet kun skal bruge køredragten til at sove i, kan jeg anbefale en dragt uden hætte og så supplere med en hue eller elefanthue. Køredragter uden hætte findes hos Joha. 

Hvad er 2-i-1 ? 2-i-1 lukning er det samme som foldover ved hænder og fødder. Her kan dragten foldes udover og både give ekstra varme samt fjerne behovet for futter og vanter. På fødderne er det derfor nok med et par uldsokker, og fingrene kan være bare indtil ca 0-5 grader.

Vaskbarhed: De fleste køredragter er mærket til håndvask. Uanset mærkning anbefaler jeg at vaske mindst muligt og i stedet lufte og pletrense.

Størrelse: Mange køredragter er store i størrelserne da der skal kunne være 1-2 lag tøj indenunder. Når I prøver en køredragt så løft barnet op i armhulerne og prøv evt hvordan køredragten sidder med bæresele. Der skal være god plads til bevægelse og der går ekstra centimeter til de bøjede ben i en bæresele. Jeg får mange spørgsmål på køredragter som størrelsesmæssigt kan holde hele sæsonen september - april. Hvis barnet er under 6-7 måneder er det tæt på umuligt at vælge en dragt der kan bruges så længe. I stedet anbefaler jeg en der passer ved køb, og evt et todelt uldstrik-sæt, hvis man ikke har lyst til at købe en ny om foråret. Fx dem fra Joha.

Hvor meget tøj skal der under? Når ude-temperaturen er over 7 grader er det fint med et enkelt lag merinould inderst under køredragten. Det vil sige body, leggings og strømper. Når det bliver koldere kan man supplere med et mellemlag - gerne i ribstrikket uld men det kan også sagtens være en ekstra body i den næste størrelse I har liggende. Hvis barnet ligger i en barnevogn er det også lækkert med et tæppe eller en lille dyne.

Nedenstående skema kan ses bedst fra din computer men ikke på mobilen.

Køredragt model Materiale Med hætte 2-i-1  Maskinvaskbar Ekstra info Pris
Disana disana køredragt

Kogt uld 

JA Ja Nej Bedste pasform på hætten 699,-

Engel

Uldfleece JA Ja Nej Blød og varm 499,-  til 699,-
Pure Pure Uldfleece JA Ja/nej Nej Lynlås, økologisk, luksus 699,-
Joha med knapper Joha køredragt Uldfleece Nej Nej Ja Knapper lette at åbne 399,-
Joha med lynlås Uldfleece Nej Ja Ja Dobbelt lynlås = nem påklædning 499,-
iobio Uldfleece JA Ja Nej Dobbelt lynlås, øko luksus 699,-
Joha Opkradset uld Nej Nej Ja Til større børn str 110-130 499,-
 

 

 

 

Comments

Skriv en kommentar.

Alle kommentarer til bloggen bliver læst inden de bliver lagt op.