Juleønske top-10

Posted: Dec 11 2016

 Julegaver i gode kvalitetsmaterialer som uld og alpaca skaber glæde hos forældre og ikke mindst naturlig varme og komfort hos baby. Som gaveinspiration til nye familier viser jeg her de 10 mest ønskede babyvarer (0-1 år) fra uldbørns ønskelistefunktion. En  julegave i uld glæder hele året og giver tryghed, varme og komfort til de mindste. Uldbørn bytter julegaver frem til 30. januar.

 10.Bolivia hue fra Huttelihut. Den veldesignede alpacahue fra Huttelihut er nærmest en nyklassiker og selvskreven på mange baby- og udstyrsønskelister. Kvaliteten er ren alpacauld med en smuk alpacakvast. Boliviahuen er temperaturregulerende og kan bruges fra september til april/maj alt efter vejret. Fairtradeprodukt. 

9. wheat merinoleggings Wheat babyleggings i ren merinould. Gode babyleggings i en meget blød uldkvalitet og med en fin, let baggy pasform som giver god plads til blenumser. Merinoulden er i en kvalitet og tykkelse som kan bruges hele året. Wheats uldleggings har en behagelig elastik og giver god bevægelsesfrihed.

8. wheat grå uldbody På 8. pladsen finder vi endnu en Wheat-favorit: En langærmet body i ren merinould. Den bløde merinould generer ikke huden og de lange ærmer gør bodyen velegnet som enkeltlag. Det vil sige at der er nok varme i bodyen uden at man behøver at bruge en ekstra trøje over. Bodyen er et fint sæt sammen med listens 9. plads - leggings.

7. Joha uldkøredragtJoha heldragt i blød uldfleece. Denne gode dragt i ren uld kan både bruges som en køredragt til bil- og barnevognsture eller som en ekstra varm indedragt. Ulddragten har en rummelig pasform så den nemt kan bruges uden på andet tøj. Knapperne er meget nemme at åbne og dragten er en af de meget populære Joha-modeller.

6. shepherd lammeskindsfutterShepherds babyfutter i varmt lammeskind er også et skønt ønske. Lammeskindsfutterne giver meget varme og er perfekte til kolde babyfødder i vintermånederne. Lammeskindsfutterne fastgøres med velcro og de er gode i både bæresele og barnevogn. Det klassiske design og den neutrale farve gør dem velegnede til at gå i arv.

5. engel uld/silke bodyPå ønskesedlernes 5. plads finder vi den gode Engel body i økologisk uld/silke-blanding. Farven hedder 'valnød' og er rigtig fin til begge køn. Engels uld/silke undertøj indeholder altid 30% silke og 70% uld hvilket giver en blød blanding som regulerer temperaturen fint og er velegnet også til varme børn.

4. Joha uld/silke natdragt Johas navyblå natdragt i uld/silke blanding er en rigtig lækker dragt som kan bruges året rundt. I koldt vejr vil den varme og i varmt vejr hjælper dragten med at lede fugt væk fra huden. 

3. esencia alpacasweater Alpacasweater fra Esencia. Den klassiske ribsweater er i slidstærk alpaca og i en varm kvalitet. Brug sweateren som yderste lag i foråret og efteråret og som varmt mellemlag om vinteren. 

2. fub merinosweaterPå ønskelistens 2. plads finder vi den superbløde merinould fra danske FUB. Sweateren er med klassiske striber og en smuk og tidløs gave til de mindste.

1. Engel uldfleecejakkeDen lille jakke/cardigan i økologisk uldfleece fra Engel kommer ind på førstepladsen som det mest ønskede, og det er ikke så svært at forstå. En varm og fin uldfleece i 100% økologisk uld, som er velegnet i mellemsæsonerne og som en varm trøje i bilen. Økologisk kvalitet fra Engel.

Comments

Skriv en kommentar.

Alle kommentarer til bloggen bliver læst inden de bliver lagt op.